Sidevisninger i alt

lørdag den 19. oktober 2013

Inspiration på messe og nyt fodtøj

Vi havde købt billetter til Rejsemesse for Kvalitetsrejser i Øksnehallen idag. Vi tog derind for bl.a. at høre et foredrag fra Rejseproducent Kirsten Skjold fra Gislev Rejser (og som har været i USA 66 gange - ja du læste rigtigt seksogtres! ) om "The best of the west". Det var faktisk ret inspirerende, det var dog om rejser med rejseleder. Men hun kom omkring nogle steder, som absolut skal studeres nærmere.
Vi gik rundt på messen og tog lidt brochurer fra forskellige udbydere af USA rejser, og fik en lille snak hist og her. 

Vi er for noget tid siden blevet enige om, at vi skal have nogle ordentlige vandrestøvler med. 
Vi har et ønske om at udforske naturen både i Sequoia og Bryce Canyon. Og selvfølgelig også de andre national parker som vi skal besøge. Men i Bryce vil vi gerne, med en guide, hike et godt stykke ned og retur. 
Vi troede at vi bare skulle købe støvler  når vi kom til USA, da de jo nok kun koster det halve derover. Men jeg fik jo lige den lyse idé, at det jo nok er en rigtig god idé, at gå sådanne til, før man kaster sig ud i længere traveture.

Vi ville køre forbi Friluftsland i Lyngby på vej hjem,  pudsig nok havde de en stand derinde. Vi spurgte lidt ind til, hvad der var fornuftigt i forhold til det vil skal, og fik et godt svar. Hun havde dog ikke støvler med derind, men foreslog at vi kørte forbi butikken på vej hjem. Vi købte 2 par "vandresokker" og fik et kort med 10% hvis vi handlede i Lyngby idag.

Så da vi var færdige på messen, kørte vi til Lyngby for at se hvad de havde. Vi fik god betjening, ekspedienten prøvede ikke "bare at sælge det dyreste", men  fandt noget som passede til vores behov og til en fornuftig pris. Jeg må indrømme, at sådan et par kvalitetsstøvler, er en drøm at have på, dem bliver vi glade for.



Næste weekend skal  vi til rejseforedrag, om USA selvfølgelig, med Henrik Lange. Det glæder vi os til. 
Han er rejsejournalist og har siden "www.highways-usa.com". En meget brugbar side, hvis man ønsker at rejse i USA. Dette er igen, for at evt. få inspiration, til andre steder en dem vi lige har udvalgt os. Og da der jo er 8 måneder til vi skal afsted, kan vi jo nå at lave ruten om mange gange inden.

1 kommentar: