Langs Highway 1 til Pismo Beach

Endnu en køretur lå foran os i dag. 233 km skulle vi køre. Så det var op og pakke, spise morgenmad og så af sted sydpå.

Vi overlevede Highway 1 endnu engang

 Vi skulle ad Highway 1 til Pismo Beach. Og jeg må da lige indrømme, at jeg bare lidt, havde glemt hvordan turen langs kysten var. Jeg har lige som sidste gang vi kørte her, ageret sandsæk – hængt ind mod venstre for at komme væk fra kanten….det er altså bare for fjollet. Panikhåndtaget er næsten revet af. Men jeg ville altså ikke undvære turen alligevel – bare kald mig skør. Men turen er så smuk, så selv om man glemmer at trække vejret i de mange hårnåle sving, så er det det hele værd. Måske der skal et nyt panikhåndtag i bilen, jeg tror jeg har revet det af.

Vejarbejde

Vi stoppede mange gange undervejs for at stige ud og nyde udsigten.

Vi kørte bl.a. over Brixby Bridge, en smuk gammel bro fra 1932. Vi holdte ind lige før broen for at tage lidt billeder. Selve broen er flot, og det samme er udsigten fra vejen.

Brixby Bridge

På et tidspunkt stoppede vi ved en lille butik, her købte vi et par sandwichs til køleboksen. Dem ville vi spise senere.

Længere fremme kom vi gennem Big Sur. Et meget grønt område, men mange høje træer. Helt anderledes natur, igen usædvanlig smukt.

Ved Point Piedras Blancas holder en stor koloni af elefantsæler til. Vi holdt pause der, både for at se sælerne, men også for at spise frokost. Der lugtede fælt af søløve. De lå næsten i bunker på stranden og solede sig. Mens vi spise havde vi fornøjelsen af en måge som mente den skulle stå på fronthjelmen og se os spise – ikke om den gad flytte sig. Så Kim måtte ud og jage den væk.

Okay, der er slet ikke plads til mig, synes den at sige..

Fantastisk udsigt

Åndsvage måge, skrid fra vores bil

Efter sælerne fladede kysten ud – og jeg kunne trække vejret frit. Jeg er glad for at jeg er med en god chauffør. Vi kom sikkert frem mod Pismo Beach. Inden vi kørte til hotellet kørte vi i Premium Outlet og tømte en Nike Factory Store. Hvor har de bare mange fede ting. Det var en pænt stor pose vi slæbte ud i bagagerummet.

Vi fandt hurtigt hotellet og fik smidt kufferterne ind og fundet en is kold øl frem. Vi satte os ud i solen og nød den og jeg takkede Kim for at jeg overlevede Highway 1 endnu engang.

Vi skulle også lige nå ud og se den berømte mole og stikker langt ud i Stillehavet. Samt nyde synet af alle surferne. Det så godt ud. 

Pismo Beach Pier 

Efter vi havde tjekket det ud, tullede vi tilbage til hotellet. Det var blevet aftensmad tid, og vi havde bestemt os for at spise mexicansk. Vi tog bilen, og kørte lidt forvirret rundt, for at finde en mexicansk restaurant. Vi fandt den og fik anvist bord. Vi bestilte mad og ville have burritos samt lidt forret. Mexikaneren kiggede på os og rystede på hovedet – ”To much food”….. ok tak for det. Vi forstod hvad han mente da han kom med tallerknerne med hovedretten. Kæmpe portioner – og vi kunne ikke engang spise op….

Nu er der dømt afslapning, turen i morgen går mod øst til Sequoia National Forrest.

Til Carmel på cykel, langs 17 Mile Drive

Vi vågnede stille og roligt i dag, uden brug af vækkeur. Klokken var omkring 7 da vi vågnede, vi ville ha’ været ud og spise morgenmad, men valgte lige at se hvad hotellet kunne byde på. Det så faktisk godt ud, med et pænt udvalg af brød, æg, yoghurt, kage osv. Og ikke at forglemme de 2 store vaffeljern som stod og ventede på at vi smed dej i. Så varme friske vafler var der også. Og en god kop kaffe.

Hyggelig morgenmad på hotellet

Da vi var klar, efter vi lige havde FaceTimet med dem der hjemme, ( det er utroligt så godt det fungerer ), tog vi shuttlebussen ned til downtown. Tjekkede ud hvor vi skulle leje cykler og gik så lige på Starbucks for at få en kaffe.

En god kaffe på Starbucks

Skulle du komme på disse kanter, må du altså ikke snyde dig selv for at besøge Monterey. Byen er så hyggelig og den ligge så smukt. Husene er holdt i en helt speciel unik stil – sådan en by man bare ikke kan blive træt af.

Monterey downtown

Flotte bygninger

Vi fik lejet cykler hos Blazing Sadels, som vi kendte fra San Francisco. Vi tog heldagsleje, da vi jo ville cykle helt til Carmel by the Sea, for at spise frokost og så retur igen. Det var nogle ok mountainbikes vi fik. Og af sted kom vi. Smuk smuk rute ud af byen langs vandet. Vi stoppede mange steder undervejs, for lige at få taget billeder af det som øjet bød på.

Vi fik også hilst på de første egern på turen.

Undervejs kom vi til nogle bakker  - og jeg siger bare LEDE bakker, og dem som kender mig ved, at jeg ikke super stolt af at bestige disse. Og slet ikke den Californiske slags – puha….Kim ”Endurain” Jakobsen var da også så galant at filme, da jeg måtte opgive på et tidspunkt …. Men lyt endelig efter, han er også selv temmelig forpustet.

Nå, men det var bestemt strabadserne værd, turen gennem 17 Mile Drive er smuk, og sikke nogle huse som ligger der. Hvis ikke du ved hvad det er for en vej, så er det:

 Kystvejen rundt langs Monterey-bugten, 17 Mile Drive, er en af Californiens mest esklusive lokaliteter. Her ligger den ene store millionærvilla efter den anden med en fantastisk udsigt over den smukke Stillehavskyst. Hertil kommer esklusive golfbaner, hvor de stenrige beboere og andre kendisser svinger golfkøllerne i det milde og lækre klima.

Deres postkasser er så hyggelige

Det var flot at se alle husene ligge der på ræd og række. Fremme i Carmel by the Sea, måtte vi lige købe en tør t-shirt til Kim. Den han havde på var gennemblødt af sved, for cykelturen var ikke helt for tøsedrenge.

Med tør bluse, gik vi lidt rundt og kiggede, butikkerne var vildt flotte og dyre, men helt anderledes end det vi kender hjemmefra. Vi fandt en rigtig hyggelig italiensk restaurant, hvor vi slog os ned for at få frokost.    

Hyggelig italiensk restaurant i Carmel by the Sea

Med maverne fulde var der så lige en del kilometer retur til Monterey. Puha, jeg vidste jo at jeg skulle ud på bakkerne igen ...haha. Nå, men det gik fint.
Godt ude på ruten, da vi var kørt fra Monterey, gik det op for os, at vi ikke havde fået cykelhjelm - vi kører normalt ikke en meter uden. Men vi mente begge, at vi var blevet snydt af, at vi jo synes vi havde noget på hovedet - det var så bare vores kasketter. Det var vi ikke stolte af - men der var ret langt hvis vi skulle vende om. Det var lidt af en lærestreg.

Med eller uden cykelhjelm, så havde vi en fin tur tilbage til Monterey, 42 km. blev det til. Så nu kan vi krydse 17 Mile Drive af - på cykel.
Vi fik afleveret cyklerne og kom tilbage til hotellet. Egentlig ville vi ha' været ude at spise igen, nede ved Fisherman's Wharf, men vi gad faktisk ikke tage afsted igen. Og da vi havde set at Dennys lå lige over på den anden side af vejen, ja så blev det der.

Nu har vi smidt os på sengen, jeg for at skrive og Kim ser baseball. Det er nu dejlig at få benene lidt op.

Det har igen været en skøn dag. Monterey og Carmel har været en dejlig oplevelse, som helt levede op til forventningerne.
Igen, kommer du forbi så snyd ikke dig selv for disse to kystbyer.

I morgen går turen længer syd på, til Pismo Beach.

Jeg vender frygteligt tilbage i morgen.

                 

San Francisco er lagt bag os, og vi har sagt goddag til Monterey

I går...

Vi kom ikke ud at spise i går aftes. Som jeg skrev i går, så havde Kim det rigtig skidt, så jeg lod ham sove.

Da han vågnede gik jeg ned i supermarkedet og købte brød, ost og frugt, så spiste vi det. Da jeg egentlig også var godt træt af dagens gåture og oplevelser, lagde jeg mig også til at sove tidligt. Vi fik begge en god nats søvn.

Jeg havde stillet uret til kl. 6, det kunne lige passe at vi ikke vågnede tidligt i dag, nu vil skulle videre. Men jeg vågnede før uret og vækkede Kim i håbet om at han havde det bedre. Det havde han heldigvis.

Vi pakkede kufferterne og gik ned og fik morgenmad. Efter maden tjekkede vi lige, at vi havde husket alt, og gik ned og tjekkede ud. Fik fat i en taxa og blev kørt til Mason Street, hvor vi skulle hente bilen.

Vi ville jo opgradere bilen til en SUV, hvis det kunne lade sige gøre. Det kunne det så ikke, den største de havde, som måtte køre ”out of state” var en ”full size”, Toyota Camery med læderstue. Det er så ikke den Camery man kender fra Europa, den model de har herover er meget lig en Opel Insignia, så vi klager bestemt ikke. Den kører rigtig lækkert. Ja, ikke fordi jeg har siddet bag rattet……men jeg håber jeg ”tør” køre herover på et tidspunkt – ellers er det ok, for Kim gør det rigtig godt J

Vores køretøj de næste 7 dage

Nå, men sådan en øse kører jo ikke ud af San Francisco af sig selv!! Og selvfølgelig lå Hertz i centrum, på Mason Street, tæt på Union Square. Og hold da nu lige på hat og briller – selv om vi har været der flere gange i de forgangne dage, både i bus og på gåben, så er det absolut noget andet når man lige pludselig sidder i en personbil - og selv skal køre. Vi havde set grundigt på kortet, om hvilken vej vi skulle køre, for at komme hurtigst muligt ud…..men gang på gang måtte vi alligevel ikke dreje, jeg klappede bare i og overlod det til Kim….jeg holdte også vejret lidt, det var godt nok stressende, med alle de biler i op til 3 vejbaner som bare krydser frem og tilbage, og så lige de MEGET stejle gader oven i, både op og ned. Det var temmelig ulækkert at holde der på bakkerne. Men som Kim jo er en ganske erfaren chauffør, kom vi godt ud af centrum og stik mod vest. Vi skulle ud til Cliff House, bare lige for at se det og kigge ud over vandet. Smukt det var det.

Og så var det ellers ud på Highway 1, med snuden mod Monterey.

Vi lavede en del stop undervejs, for der var så mange flotte steder. Stillehavet er vildt imponerende, det oser af kræfter.

Stillehavet i sin pragt

Highway 1

Highway 1

Sejt at nogen tør køre på cykel på Highway 1

På kanten af Stillehavet

Inden vi kørte ind i Monterey, var vi i Salinas for at købe en køleboks og drikkevarer i Walmart. Vi skal bruge boksen i bilen til  have drikkevarer og lidt mad, så vi kan smøre sandwich når vi kører. Det er ikke altid man har lyst til at skulle finde spisesteder. Det kan være meget hyggeligere at spise et eller anden fedt sted langs kysten, eller hvor man nu har lyst.

Efter 216 km. kørsel nåede vi til Monterey sidst på eftermiddagen. Vi har booket et værelse på Travelodge. Ikke noget særligt, for vi skal jo bare bruge en seng.  Vi tjekkede ind, smed kufferterne ind på værelset og gik ned mod molen. Vi skulle finde et sted at spise, vi var faktisk meget sultne.

Vi gik ud på molen, hvor vi blev modtaget af brølende søløver. Vi købte nogle lækre sandwichs og en frugtkop og fandt en bænk, så vi kunne sidde og kigge ud over vandet og på søløver og oddere som underholdte i vandet. Vejret var skønt – høj sol og en del vind. Pragtfuldt.

Den skønneste odder

Her ligger den da fint

Halløj Boye

På vej tilbage købte vi en is, det skulle bare være sådan en hjemmelavet fætter med 2 kugler….. ja 2 kugler herover ville ha’ været nok til 4 mennesker….puha, vi måtte opgive og smide en del ud. Så lærte vi da det J

Nu er klokken 19, og vi er tilbage på hotellet. Har smidt os på sengen og tjekker nyheder mm. Skriver dette indlæg og mon ikke det bliver til en lille gåtur inden sengetid. 10 m. fra vores dør er poolen, den kunne også godt friste til en svømmetur.

I morgen skal der lejes cykler igen, det bliver dejligt.

Håber i alle sammen har det godt derhjemme.

Det var alt for denne gang.

Endnu en herlig dag med mange kilometer i benene

Vi vågnede igen kl. 06, hvilket var helt ok. Vi havde sovet som en sten begge to, man kan ikke klage over sengene, de er bare skønne at sove i.

Vi tjekkede lige tiden der hjemme, og det passede fint til, at vi lige kunne ringe Sabina op på FaceTime, for at sige hej. Det var da lige dejligt at snakke med hende – og ja, vi så hende jo også :-)

Bagefter fik vi badet og gjort os klar og gik ned og fik morgenmad.

Vi startede dagens tur med at gå ned til Union Square, det er dér alle de fede og dyre butikker ligger. Det er et flot torv og bygningerne er meget smukke. Vi kiggede lidt rundt på pladsen, der er ret flot.

Union Square

Union Square

Union Square

Vi havde jo billet til tourbusserne igen i dag. Så vi ventede på at der skulle komme en forbi Union Square.
Vi kørte med bussen til bunden af Russian Hill, vi ville gå op ad Lombard Street. Og hold da nu lige op – den er stejl – som i virkelig stejl. Vi lænede os godt fremover og travede til – og jo vi blev temmelig forpustede, til trods for at vi faktisk er i ok form. ( Det er jo ikke for sjovt, at vi har trænet som idioter, inden vi skulle afsted )

På vej op til Lombard Street - der er godt nok stejlt

Næsten oppe ved Lombard.....puha...

Lombard Street

Man blev godt forpustet når man har travel hele vejen op

Gitte ved bunden af Lombard Street

En lille øse på vej ned af Lombard

San Francisco view

Kim på vej på til Lombard Street

Fra toppen af Lombard Street gik vi ned til den anden side mod vandet – og ja, den er jo lige så stejl nedad, så det var bare med at gå på hælene og stemme imod. Det kan sikkert mærkes i morgen…..

Når man har gået op skal man også ned....

Vi gik ned til Fishermans Wharf og Pier 39. Her kiggede vi på søløverne som ligger og soler sig på deres ”tømmerflåder”. Der lugter fælt og de larmer som bare pokker. Men det ser ud til at de har det skønt.

Her får i lige video med lyd af søløverne

Håber i kan se den....

Forbes Restaurant

Efter søløverne gik vi gennem Pier 39 og kiggede på livet og slog os ned på en restaurant som hed Whipe Out. Her fik vi en hamburger a’ la’ USA. Der er altså en kanon service på restauranterne herover. De er meget serviceminded, glade og smilende. Det smitter af og man bliver helt glad i låget.

Kim venter på mad

Gitte vil også gerne have noget at spise

Her kom så en hamburger....

 Efter maden gik vi tilbage til der hvor tourbussen holder til. Igen ville vi bruge muligheden for at blive fragtet til en hel anden del af byen. Vi tog den til det stop, som kom tættest på hotellet på Van Ness. Herfra gik vi så igen hjem til hotellet. Vi skulle dog lige forbi et Pharmacia og købe noget til halsen – Kim har temmelig ondt i halsen efter aftentouren i går, hvor det blev meget koldt. Rigtig øv.

Derfor valgte vi at tage tilbage til hotellet midt på eftermiddagen, så han kan få en lur, for han er lidt skidt.
Det er faktisk også helt i orden, for vi har gået rigtig mange kilometer i dag, og benene er noget trætte. Så nu kunne jeg så sidde og kigge på alle de billeder jeg har taget og summe lidt over alt det vi har set. En ting er sikkert – San Francisco er SÅ fed en by – og det gør det jo ikke værre at vejret bare er skønt.
I aften skal vi jo have pakket kufferterne igen. I morgen går turen til Hertz på Mason Street, her skal vi hente vores bil. Vi ved ikke hvilken en vi får, men vi er enige om at opgradere, så vi kan få en SUV af en slags. Vi får se hvad det ender med.

Første step bliver at køre til Monterey, Carmel by the Sea.

Husk i kan klikke på billederne, så får i dem i stor størrelse.