Sidevisninger i alt

torsdag den 29. maj 2014

San Francisco er lagt bag os, og vi har sagt goddag til Monterey

I går...
Vi kom ikke ud at spise i går aftes. Som jeg skrev i går, så havde Kim det rigtig skidt, så jeg lod ham sove.
Da han vågnede gik jeg ned i supermarkedet og købte brød, ost og frugt, så spiste vi det. Da jeg egentlig også var godt træt af dagens gåture og oplevelser, lagde jeg mig også til at sove tidligt. Vi fik begge en god nats søvn.

Jeg havde stillet uret til kl. 6, det kunne lige passe at vi ikke vågnede tidligt i dag, nu vil skulle videre. Men jeg vågnede før uret og vækkede Kim i håbet om at han havde det bedre. Det havde han heldigvis.

Vi pakkede kufferterne og gik ned og fik morgenmad. Efter maden tjekkede vi lige, at vi havde husket alt, og gik ned og tjekkede ud. Fik fat i en taxa og blev kørt til Mason Street, hvor vi skulle hente bilen.
Vi ville jo opgradere bilen til en SUV, hvis det kunne lade sige gøre. Det kunne det så ikke, den største de havde, som måtte køre ”out of state” var en ”full size”, Toyota Camery med læderstue. Det er så ikke den Camery man kender fra Europa, den model de har herover er meget lig en Opel Insignia, så vi klager bestemt ikke. Den kører rigtig lækkert. Ja, ikke fordi jeg har siddet bag rattet……men jeg håber jeg ”tør” køre herover på et tidspunkt – ellers er det ok, for Kim gør det rigtig godt J

Vores køretøj de næste 7 dage

Nå, men sådan en øse kører jo ikke ud af San Francisco af sig selv!! Og selvfølgelig lå Hertz i centrum, på Mason Street, tæt på Union Square. Og hold da nu lige på hat og briller – selv om vi har været der flere gange i de forgangne dage, både i bus og på gåben, så er det absolut noget andet når man lige pludselig sidder i en personbil - og selv skal køre. Vi havde set grundigt på kortet, om hvilken vej vi skulle køre, for at komme hurtigst muligt ud…..men gang på gang måtte vi alligevel ikke dreje, jeg klappede bare i og overlod det til Kim….jeg holdte også vejret lidt, det var godt nok stressende, med alle de biler i op til 3 vejbaner som bare krydser frem og tilbage, og så lige de MEGET stejle gader oven i, både op og ned. Det var temmelig ulækkert at holde der på bakkerne. Men som Kim jo er en ganske erfaren chauffør, kom vi godt ud af centrum og stik mod vest. Vi skulle ud til Cliff House, bare lige for at se det og kigge ud over vandet. Smukt det var det.






Og så var det ellers ud på Highway 1, med snuden mod Monterey.
Vi lavede en del stop undervejs, for der var så mange flotte steder. Stillehavet er vildt imponerende, det oser af kræfter.

Stillehavet i sin pragt

Highway 1
Highway 1

Sejt at nogen tør køre på cykel på Highway 1

På kanten af Stillehavet

Inden vi kørte ind i Monterey, var vi i Salinas for at købe en køleboks og drikkevarer i Walmart. Vi skal bruge boksen i bilen til  have drikkevarer og lidt mad, så vi kan smøre sandwich når vi kører. Det er ikke altid man har lyst til at skulle finde spisesteder. Det kan være meget hyggeligere at spise et eller anden fedt sted langs kysten, eller hvor man nu har lyst.

Efter 216 km. kørsel nåede vi til Monterey sidst på eftermiddagen. Vi har booket et værelse på Travelodge. Ikke noget særligt, for vi skal jo bare bruge en seng.  Vi tjekkede ind, smed kufferterne ind på værelset og gik ned mod molen. Vi skulle finde et sted at spise, vi var faktisk meget sultne.
Vi gik ud på molen, hvor vi blev modtaget af brølende søløver. Vi købte nogle lækre sandwichs og en frugtkop og fandt en bænk, så vi kunne sidde og kigge ud over vandet og på søløver og oddere som underholdte i vandet. Vejret var skønt – høj sol og en del vind. Pragtfuldt.



Den skønneste odder

Her ligger den da fint


Halløj Boye

På vej tilbage købte vi en is, det skulle bare være sådan en hjemmelavet fætter med 2 kugler….. ja 2 kugler herover ville ha’ været nok til 4 mennesker….puha, vi måtte opgive og smide en del ud. Så lærte vi da det J
Nu er klokken 19, og vi er tilbage på hotellet. Har smidt os på sengen og tjekker nyheder mm. Skriver dette indlæg og mon ikke det bliver til en lille gåtur inden sengetid. 10 m. fra vores dør er poolen, den kunne også godt friste til en svømmetur.

I morgen skal der lejes cykler igen, det bliver dejligt.
Håber i alle sammen har det godt derhjemme.

Det var alt for denne gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar