Sidevisninger i alt

tirsdag den 21. januar 2014

Henderson booket

Vi er tilmeldt Hotels.com, som sender nyhedsbreve temmelig tit, men lige så tit gode tilbud.

Der var nu "januarudsalg" og der var en rabatkode med, så vi kunne booke det hotel, som vi gerne vil bo på i Henderson til kun 280 kr.

Så det er hermed booket.

Og det ser da dejligt ud ikke ? :-)

torsdag den 9. januar 2014

Og lidt "count down" må der gerne være....


Colorado tilføjet på turen

Colorado
Vi planlægger på højtryk, og kom så lige i farten til at tilføje endnu en stat.
Vi vil køre fra Williams i Arizona via Four Corners, som jo så også tilføjer et lille hjørne af New Mexico, til Mesa Verde National Park i Colorado.
Mesa Verde ligger op til 2.600 m.o.h., og udsigten er formidabel, ikke mindst mod bjergkæden Rocky Mountains med nogle af dens 53 tinder over 14.000 fod (næsten 4.300 meter). Samtidig kan man se fire amerikanske stater. Colorado, som man befinder sig i, New Mexico,Arizona og Utah.


Turen ser således ud nu:

København via Frankfurt til San Francisco - Lufthansa - sådan ca. 10.000 km.'s flyvning.

Californien
San Francisco
Monterey, Carmel by the Sea
Pismo Beach
Springville, Sequoia National Forrest
Nevada
Henderson ( Udkanten af Las Vegas )
Arizona
Williams
Utah
Monument Valley
Arizona/Utah/Colorado/New Mexico
Four Corners
Colorado
Mesa Verde National Park
Utah
Moab
Bryce Canyon
Nevada
Las Vegas

Las Vegas via Toronto til København - Air Canada

Ialt 3400km. + alt det løse.

lørdag den 4. januar 2014

Endnu en hotel bookning

Californien
Ja, så står der lige 2 stole der på stranden og venter på os.

Vi har booket en overnatning fra d. 30. til d. 31. maj i Pismo Beach på Ocean Palms Motel, ikke noget særligt, overnatninger i Pismo er temmelig dyre, men vi skal også kun bruge en seng.

Nu er der så styr på den første uge.


onsdag den 1. januar 2014

Tilbage til oprindelig plan

Efter megen snak, opmåling af ruter, tjekning af overnatningsmuligheder og priser, er vi kommet tilbage til den oprindelige plan, om at køre ned af Highway 1. Det var jo forresten også derfor vi valgte at køre i bil den første del af turen :-)

Vi har netop, her 1. nytårsdag, booket 2 overnatninger i Monterey. Det blev på Monterey Downtown Travelodge.
Det ligger tæt på centrum og vandet. Det er meningen vi vil ud og cykle og bl.a. se Seventeen Mile Drive.
Der er idag 143 dage til afrejse :-)

søndag den 8. december 2013

Omlægning af første del af turen



Vi bruger stadig en del tid på at kigge vores kommende tur efter i sømmene. Kigger på overnatningsmuligheder og "must see's".
Vi er faktisk kommet frem til, at vi alligevel ikke kører ned af Highway 1 fra San Francisco. For der har vi været.

Som det ser ud lige nu, vil vi kører fra San Francisco til Californiens hovedstad, Sacramento, og derfra over mod Yosemite. Muligvis køre på  tværs af parken, ad rute 108, og ud på "bagsiden" til Mono Lake, tage en overnatning der, og så kører retur gennem parken igen, denne gang af rute 120. Der er kun indgang til Sequoia National Forrest fra vestsiden, så vi er nød til at komme over på den side igen da vi allerede har booket 2 overnatninger der.

Alle overnatningsmuligheder i nærheden af Yosemite er temmelig dyre - det må man bare indse. Du får intet under 100$.

lørdag den 19. oktober 2013

Inspiration på messe og nyt fodtøj

Vi havde købt billetter til Rejsemesse for Kvalitetsrejser i Øksnehallen idag. Vi tog derind for bl.a. at høre et foredrag fra Rejseproducent Kirsten Skjold fra Gislev Rejser (og som har været i USA 66 gange - ja du læste rigtigt seksogtres! ) om "The best of the west". Det var faktisk ret inspirerende, det var dog om rejser med rejseleder. Men hun kom omkring nogle steder, som absolut skal studeres nærmere.
Vi gik rundt på messen og tog lidt brochurer fra forskellige udbydere af USA rejser, og fik en lille snak hist og her. 

Vi er for noget tid siden blevet enige om, at vi skal have nogle ordentlige vandrestøvler med. 
Vi har et ønske om at udforske naturen både i Sequoia og Bryce Canyon. Og selvfølgelig også de andre national parker som vi skal besøge. Men i Bryce vil vi gerne, med en guide, hike et godt stykke ned og retur. 
Vi troede at vi bare skulle købe støvler  når vi kom til USA, da de jo nok kun koster det halve derover. Men jeg fik jo lige den lyse idé, at det jo nok er en rigtig god idé, at gå sådanne til, før man kaster sig ud i længere traveture.

Vi ville køre forbi Friluftsland i Lyngby på vej hjem,  pudsig nok havde de en stand derinde. Vi spurgte lidt ind til, hvad der var fornuftigt i forhold til det vil skal, og fik et godt svar. Hun havde dog ikke støvler med derind, men foreslog at vi kørte forbi butikken på vej hjem. Vi købte 2 par "vandresokker" og fik et kort med 10% hvis vi handlede i Lyngby idag.

Så da vi var færdige på messen, kørte vi til Lyngby for at se hvad de havde. Vi fik god betjening, ekspedienten prøvede ikke "bare at sælge det dyreste", men  fandt noget som passede til vores behov og til en fornuftig pris. Jeg må indrømme, at sådan et par kvalitetsstøvler, er en drøm at have på, dem bliver vi glade for.



Næste weekend skal  vi til rejseforedrag, om USA selvfølgelig, med Henrik Lange. Det glæder vi os til. 
Han er rejsejournalist og har siden "www.highways-usa.com". En meget brugbar side, hvis man ønsker at rejse i USA. Dette er igen, for at evt. få inspiration, til andre steder en dem vi lige har udvalgt os. Og da der jo er 8 måneder til vi skal afsted, kan vi jo nå at lave ruten om mange gange inden.