Sidevisninger i alt

tirsdag den 27. maj 2014

Rundtur i San Francisco og et smut til Sausalito


Dagen startede tidligt....jeg vågnede kl. lidt i 4....lå og vendte og drejede mig og faldt heldigvis hurtigt i søvn igen - modsat Kim som vågnede af at jeg boksede rundt, og han kunne ikke sove igen. Kl. 6 var jeg så vågen igen og vi drak en kop kaffe og lavede lidt planer for dagen.
Vi gik ned og spiste stort morgenbord lidt over 8.

Vi skulle ned til det sted hvor tourbusserne gik fra. Vi tog en taxa derned. Vi ville med en af busserne så vi kunne komme godt omkring. Man kan bare hoppe af undervejs, når den altså stopper og så se det sted man ønsker og så hopper man på den næste, når man vil med igen til et andet sted, eller man kan blive siddende hele turer. Den som kører inde i San Francisco er en dobbeltdækker som er åben på "første sal". Den som kører over Golden Gate er en åben bus i en etage.

Kim køber billet til busserne
Skulle lige.......inden vi skulle afsted
Vi købte en 2 dages billet. Så kan vi nemlig nå at se en masse. Den første tur vi tog kørte over Golden Gate til Sausalito. En skøn lille by lige nord for San Francisco. Det var fedt at køre over broen i "åben vogn". Vi valgte at stå af og blive i Sausalito små 2 timer. Rigtig hyggelig sted, men udsigt til hele San Francisco og Alcatraz. Vi var noget misundelige på alle dem som cyklede derover. Og sikke nogle fede cykler de har ;-) Det er et meget populært cykel sted, med temmelig kraftige stigninger - faktisk så vi en bil som kørte rundt med cykelstativ, så dem som opgiver kan blive samlet op :-)

Kørsel over Golden Gate i åben bus

Åben tourbus

Gudde i Sausalito
Kim i Sausalito
Tilbage i San Francisco blev vi enige om, at vi ville ud i den Sports Basement som ligger i Presideo. Så vi var da lige friske og lejede 2 cykler, og så cyklede vi derud. Vi savnede i den grad vores egne cykler, udlejnings cyklerne var ikke i den fedeste udgave. Men en dejlig tur ud til Presideo. Folk lå ude i parken ved Golden Gate med familien. Det er Memorial Day idag, så de nyder fridagen med udendørsaktiviteter i det skønne vejr og med mad og alle mulige slags spil.

Nogle vælger at træne cross fit på det fede anlæg i parken
Andre nyder at se på det ;-)
Vi fik shoppet en masse lækre tinge og sager. Castelli cykeltøjet er meget billigt herover, så jeg fik da suppleret den gadarobe. Og så blev der også købt lækre Nike dele til Sabina. Efter endt shopping vendte vi cyklerne mod centrum igen.

Lidt af det indkøbte
Da vi havde afleveret cyklerne gik vi ned til busserne igen. Her hoppede vi på en solnedgangstur. En rigtig god tur, hvor vi fik set de flotte bygninger i Finans distriktet, City Hall, Operaen og mange flere. Der var en meget festlig guide med, som kunne fortælle hvilke bygninger vi så undervejs. Dog blev det temmelig koldt undervejs og især Kim frøs som en lille hund.

City Hall - virkelig smuk bygning


Efter endt tur var klokken blevet over 19, vi forlod hotellet kl. 9.30 i morges, så det var tid til at vende tilbage. Vi sundede os lidt og gik omkring 20.30 ud og fik noget rigtig skidt mad. Det er ikke så lige til at finde en ordentligt sted så sent åbenbart.  Vi spise det og vendte tilbage til hotellet. Vi er mørbanket og er derfor nu krøbet til køjs sammen med pc'en så jeg kan skrive.

I morgen kommer endnu en dag, som skal fyldes med oplevelser. Godnat derhjemme i DK.


mandag den 26. maj 2014

Ventetiden er slut og vi er landet

Så kom dagen endelig. Det trak ud med at få pakket, men lørdag aften kunne vi lukke begge kufferter. Jeg er lidt stolt over hvor meget vi fik barberet bagagen ned. Den ene vejede 15 kg. og den anden 20. Så der er fin fin plads til indkøbene.

Vi ankom til lufthavnen kl. lidt over 4. Vi tjekkede selv ind og kom hurtigt af med bagagen. Security køen var til gengæld lang, og jeg bippede vildt da jeg gik igennem. Så op på skamlen og blive visiteret grundigt. Der var ikke noget mærkeligt at finde, dog kunne det være skruen i min fod.


Vi kom rettidigt afsted fra København, og det samme fra Frankfurt, dog bippede jeg højt igen, så på den igen :-) Inden afgang fra København spiste vi morgenmad i Lagkagehuset, 192 kr. så var det vist også betalt.


Flyvningen er jo lang, men jeg synes der er god service med Lufthansa, 3 måltider og diverse drikkevarer tilbydes under vejs. Vi fik sovet nogle gange, og fik set et par film. Dog er det jo altid en prøvelse når der er børn med på så lange flyvninger - altså grædende børn, og ind imellem tænkte jeg da også, at det var bedst hvis de blev opbevaret i lufttætte poser..... For lige at fortælle hvor stort verdens største passegerfly er, 800+ passagerer, så var det muligt for en dreng at blive væk - så er det stort, synes jeg.

Vi landede planmæssigt i San Francisco og kom ok hurtigt gennem immigrationen, begge vore kufferter var allerede på båndet. Skønt. Op og købe togbillet og med toget ind til Civic Center, jeg lover jer, at de toge forlængst ville være bortskaffet i DK, de larmer så man til tider må holde sig for ørerne. Fremme ved stationen var det så op ad de mange trapper, slæbende på bagagen også praje en taxa, som kørte os til hotellet. Solen skinnende og det var dejligt vejr. SÅ godt at komme ud i den friske luft efter alle de timer i flyet.


Vi fik tjekket ind og fik værelse på 23. etage. Vi fik udsigt til bugten og et stort kig over byens tage.

Vi tog et tiltrængt bad, det er utroligt så fedtet og snavset man bliver af bare at sidde i en flyver.
Så tog vi benene på nakken og fandt Sketchers, hvor jeg troede jeg skulle have et par sko, men jeg kunne ikke finde noget jeg bare måtte eje. Herefter vadede vi " tusinder af kilometer", synes vi, for at finde Sports Basement. Fandt den til sidst, efter over 6 km. vandring.


Vi fik handlet lidt, men var temmelig tynget af træthed. Så vi tager derud igen en af dagene, de har åben til 21.

Vi gik rundt i en klokke af træthed, og valgte at tage en pizza med op på værelset, så vi kunne sidde med benene oppe og kigge ud over byen. Det var dejligt. Kim lagde sig på sengen - og godnat Ole. Ham hører jeg ikke mere til idag. Jeg vil også slutte, jeg er helt færdig. Glæder mig til oplevelser i San Francisco i morgen :-)

lørdag den 24. maj 2014

20 timer og 50 minutter til afgang

Spisebordet er fyldt med tøj og ting. Kufferterne står åbne, klar til at blive fyldt. Jeg har haft lidt svært ved at komme i omdrejninger og få fyldt i dem :-)
Men alt er jo vasket og strøget, så om lidt går jeg igang.

Jeg har lige tjekket rejsedokumenterne en ekstra gang og alt er ok. Så skulle jeg også lige tilmelde mig fly opdateringer.......hmmmm... flynummeret var så ikke at finde på København Lufthavns side over afgange kl. 07.00 i morgen tidlig !!
Jeg måtte så lige ringe til Lufthansa - "Gutenmorgen mein guten Herren" hvor fanden er mit fly?
Jeg fik så lige bekræftet, at det var SAS som skulle fragte os til Frankfurt. Jeg var godt klar over det, men på billetten står der ikke SAS's flynummeret men et Lufthansa flynummer. Nå, men nu har jeg tilmeldt mig opdateringer, og jeg håber jeg kun får 3! Go to gate, boarding og gate closed :-)

Så nu går jeg i krig med at pakke.....

torsdag den 22. maj 2014

Så er der ikke længe til... faktisk kun 2 dage og 14,5 time

Turen er jo blevet korrigeret noget siden den blev lagt på tilbage i november.

Her er så den endelige rute:

DATO DESTINATION LINK TIL OVERNATNIGN
25. maj Afrejse fra CPH via Frankfurt til San Francisco, Californien http://www.goldengatewayhotel.com/
26. maj San Francisco
27. maj San Francisco
28. maj Hente bil og køre til Carmel by the Sea, Monterey, Californien http://www.Monterey Downtown Travelodge/
29. maj Carmel by the Sea, Monterey
30. maj Pismo Beach, Californien http://www.oceanpalmsmotelpismobeach.com/
31. maj Køre til Sequoia National Forrest, Californien http://www.mountaintopbnb.com/
1. juni Sequoia National Forrest
2. juni Henderson, Nevada Sunset Station Hotel & Casino
3. juni Bytte fra bil til autocamper og køre til Williams ad Route 66, Arizona http://www.thetrain.com/lodging/rv-park/
4. juni Køre til Durango, Colorado http://www.camplightnercreek.com/campsites.html
5. juni Durango, togtur
6. juni Durango, Mesa Verde
7. juni Køre til Moab, Arches, Utah http://www.moabkoa.com/
8. juni Moab, Arches, Utah
9. juni Køre til Bryce Canyon, Utah http://koa.com/campgrounds/cannonville/
10. juni Bryce Canyon
11. juni Køre til Henderson og aflevere autocamper og checke ind på Flamingo Hotel, Las Vegas http://www.flamingolasvegas.com/
12. juni Flamingo, Las Vegas, Nevada
13. juni Flamingo, Las Vegas
14. juni Flamingo, Las Vegas
15. juni Afrejse fra LAS til CPH via Toronto
16. juni Ankomst CPH

søndag den 18. maj 2014

Med 7 dage til afgang.....

Så er det ved at være tæt på. Næste søndag er der afgang.

Vi er så småt igang med, at finde ud af hvad der skal med på turen.

Kufferterne er lige fundet frem, så vi kan smide i efterhånden, som vi finder tingene og tøjet frem.

Kim sidder og roder med GPS'en, for lige at blive dus med den.

Der er for mit vedkommende 3,5 arbejdsdag tilbage, Kim må strække den til 4 hele :-)

Så den kommende uge må gå med at få vasket det sidste, få tjekket alle dokumenter en sidste gang og ikke mindst : bare glæde os til at tiden endelig er kommet og vi skal afsted.

mandag den 5. maj 2014

Billetterne er ankommet

Så er der 20 dage til afgang - henholdsvis 11 og 12 arbejdsdage :-)


Og mailen med flybilletterne er idag ankommet i min indbakke:-)

Vi har været en tur hos Helene, min tidligere kollega, som igen er så sød, at låne os sin GPS med kort over USA i. Vi døbte den Dorit sidste gang, og hun var mægtig fin til at få os fra A til B.

I weekenden blev i enige om, hvad vi præcist skal se og gøre i San Francisco og hvornår.

torsdag den 1. maj 2014

Så blev der 24 dage til afgang :-)

Nu tillader vi os, at begynde at glæde os.
Jeg har fri idag, og har været i banken og sætte lidt spareskillinger ind på rejsekontoen, samt bestilt dollars.

Vi har igen været turen igennem.....( det sker faktisk ret tit ) ;-)

Det bliver sådan, at vi dropper Monument Vally for at køre direkte fra Williams, Arizona til Durango, Colorado. Ændringen sker fordi vi meget gerne vil ud og køre i damplokomotiv fra Durango til Silverton - en tur helt ude på kanten op gennem landskabet - Silverton ligger 2835 meter over havets overflade. Vi har set en video af turen og det er helt fantastisk smukt. Se video i linket her.
Vi har afbestilt overnatningen i Mesa Verde og har booket i Durango i stedet, så kører vi til Mesa Verde derfra. Vi har dog ikke købt togbilletter, det gør vi først derover, når vi ser hvordan det hele skrider frem. Togbilletterne koster 85$ pr. person ( 460 kr. ) så vi vil være sikre på at vi skal med.