Ankommet til helt vidunderlige Colorado

På grund af den utrolig dårlige netforbindelse i Williams, fik jeg ikke mit daglige facetime opkald med min søde pige derhjemme – vi måtte skrive lidt samme i stedet J Men bare jeg ved hun har det godt, så kan jeg også nyde min ferie. Hønemor – JA, JEG VED DET GODT!!!

Jeg vågnede i nat med et kæmpe spjæt, jeg hørte et toghorn blive trukket igen og igen …..jeg prøvede at samle tankerne og kunne høre et tog komme buldrende og så trak han hornet igen lige uden for vores vogn - hold da nu op, hjertet holdt op med at slå, ( vi har set de toge som køre herover, der er over hundrede vogne på)….og det rungede i jorden mens togføreren hev og hev i hornet. Jeg tror faktisk at jeg på et split sekund troede at det ville køre lige ind igennem os…..men så nåede hjernen op i omdrejninger, og jeg kom i tanke om at vi lå lige op ad togskinnerne i Williams, og der kommer kun et godstog i døgnet og det var så midt om natten. Kim vågnede også – men han mener ikke at han blev forskrækket. Godt med en arm omkring en, når man nu lige blev forskrækket J Vi faldt hurtigt i søvn igen.

Uret var stillet til kl. 7, for vi skulle jo af sted i ordentlig tid. Destinationen var Durango i Colorado. Vi havde det op til overvejelse i går aftes, om vi gad køre så langt. Men vi blev enige om, at vi bare var trætte i går, og jeg har været temmelig forkølet af airconnen, så beslutninger skal ikke tages på træthed og snot!

Vi fik spist morgenmad og pakket sammen. Fik handlet aftensmad – eller jeg gjorde, mens Kim, the Chauffeur, fik en Starbucks coffeee. Herefter skulle dyret fyldes op. 35 gallon til 3,89 pr. gallon.

Vi kom godt ud af Williams, et godt stykke ude kom vi til skilte, som viste ” heste på vejen” – nå nå….
Nå, men godt det var der, for lige pludselig stod der en hest lige i vejkanten og græssede. Det ville godt nok være skidt at få kørt en hest ned.

Godt oppe i det nord-østlige hjørne af Arizona var der vejarbejde – de lagde nyt asfalt. De bruger ikke lysreguleringer, som vi gør i Danmark. Men i stedet står der en med et skilt hvor der står STOP for stop og SLOW for at du må køre. Vi ramte STOP, og vi blev lidt i tvivl om, om man skulle køre den ene vej den ene dag og den anden vej den anden dag – for vi ventede i evigheder. Men endelig blev det vores tur og vi kunne køre videre.

Vejarbejde

Når man kører ude på de store øde strækninger, der hvor man ikke engang tror at en regnorm kan bo, så undres man over at der lige pludselig står et hus langt ude i krattet. Der bor så en indianer familie – det er stadig ikke til at forstå.

Da vi nåede Mexican Water, kørte vi ind til siden for at spise frokost. Vi smurte mad og spise og fik lettet blæren – dejligt at vi har det hele med os nu.

Vi var på vej mod Four Corners. Monumentet hvor 4 stater mødes. Colorado, Utah, Arizona og New Mexico.

Det er indianerne som styrer det sted. Naturen har ændret sig helt vildt. På den ene side er der røde flade klipper og bjerge og på den anden side brune spidse bjerge. Forunderligt landskab – ret betagende.

Four Corners

Stedet hvor de førnævnte 4 stater mødes. Rundt omkring var der indianer boder, som solgte håndlavede smykker. Vi gik rundt og kiggede inden vi trådte ind i området hvor staterne mødtes. Det er jo ikke fordi det er noget særligt, men alligevel sjovt. Der er lavet en cirkel og en prik. Så du kan sådan set stå i alle 4 stater samtidig. Vi fik taget lidt billeder og så støttede vi da også lige indianerne lidt, med køb at lidt smykker.

Med en "pote" i hver stat - betonen var brand varm

Men benene i 4 stater samtidig

Det var blevet midt på eftermiddagen, og vi var nu i Colorado. Som om naturen vidste det, her er meget grønt i forhold til alt det afsvedne vi har kørt igennem. Her er 87 Fareheit = 31 grader og vi nåede 8400 fod.

Ikke underligt at sportens folk tager på højdetræning her.

Det er så også her man tager på skiferie, vi kunne se alle skiliftene – som selvfølgelig holdt stille.

Vi har tilbagelagt 342 miles ( 521 km. ) i dag, i morgen holder vi fridag. Vi skal her i aften booke togturen til Silverton, som vi vil tage i overmorgen.

Resten af aftenen i dag står på aftensmad og afslapning. Her er helt vidunderlig. Grønt og frodigt og vi er lige ved siden af en flod. Internettet er kun tilgængeligt i et område ved receptionen, så vi måtte derop og sidde for at loade bloggen.

Håber i har det godt alle sammen, vi nyder vores rejse og suger indtrykkene til os.