Sidevisninger i alt

søndag den 1. juni 2014

Ankommet til Ponderosa i 7200 fods højde langt inde i skoven

Efter et brusebad i morges som ikke ville ende, fordi bruseren bare var for dejlig, forlod vi hotellet uden morgenmad. De bød kun på kage og kaffe. Og helt ærligt, jeg forstår ikke det der med at æde kage om morgenen.
Vi skulle tanke bilen, og kørte til en Cheveron tank for at tanke. Vi kiggede lige på hvad de bød på af morgenmad i deres restaurant, men føj...burgere og lignende - nej tak, ikke til morgenmad. Vi købte i stedet yoghurt og bananer, samt en kop kaffe på tanken. Så det blev morgenmad i bilen, hvilket også var fint nok da vi gerne ville derud af.

Morgenmad

Vi skulle mod nord øst og kom ud på motorvejen og godt derud af. Det er nu en dejlig bil at køre i. God plads og god kørekomfort.

Lidt kø ud af Pismo Beach

På turen kom vi gennem et langs stykke som var totalt afsvedet, intet kunne gro der. Der var ikke et hus, eller en bil for den sags skyld, i miles omkreds.

Der var bare ingenting at kigge på

Tissetrangen meldte sig og så var det lidt " what to do" ? Man stopper altså ikke op og tisser i vejkanten, eller jeg gør i hvert tilfælde ikke. Lige pludselig der " midt i ingenting" dukkede en tankstation op - underligt, men sandt. Og uha...det var også lige op over. 

Tankstation midt ude i ingenting

Efter i lang tid bare at have kørt lige ud og lige ud og så lige lidt mere lige ud, begyndte der at dukke grønt landbrug op. Appelsiner, druer og andre grønne ting. Det er så lækkert at se alle de appelsin træer, man har bare lyst til at gå ud og plukke, men det går jo ikke.

Vinstokke

Det var i øvrigt blevet rigtig godt varmt, 82 Farenheit = 27 grader, så airconditionen måtte i brug. Undervejs kom vi også forbi et KÆMPE fængsel, jeg har kun set sådanne amerikanske fængsler med skydetårne osv. på film, men den er god nok. Der var mange af de tårne og masser af pigtråd. Jeg tror det var på størrelse med alle danske fængsler tilsammen.....

Ved frokosttid var vi nået til Springville, så vi fandt en restaurant hvor vi fik lidt at spise, inden vi skulle til at køre opad.

Frokosttid

Hold da nu helt op, jeg tror jeg fik hjertestop et par gange på vej op. Vejen var så snoet, at det ikke kan beskrives og samtidig gik det godt opad. Kim var så sød at spørge om jeg ikke ville køre, men jeg måtte beklage og sige at jeg ikke havde tid, da jeg skulle være sandsæk! Men altså, det er jo bare så smukt at man taber luften. Man undres over hvordan de har lavet en sådan vej, det er fantastisk.
Vi stoppede flere steder undervejs - ikke mindst så jeg kunne få pulsen ned, men også for at fotografere.





Endelig nåede vi op i 7200 fod og kunne parkere bilen foran Mountain Top Bed & Breakfast. Her er helt vidunderligt og sikke en velkomst af værtsparret.

Mountain Top Bed & Breakfast

Da vi havde stillet kufferterne ind og var blevet vist lidt rundt i huset, gik vi en lille tur. Jeg glæder mig vildt til at komme ud og trave i morgen. Der er flere ruter som skal udforskes.
Jeg har forhørt mig lidt omkring bjørnene heroppe, og jo de er her, men jeg skal ikke gå rundt og være bange......det vil jeg så prøve ikke at være. Jeg glæder mig i hvert tilfælde til at nyde naturen heroppe. Luften er faktisk lidt tynd her i 2 km. højde - man bliver hurtigt forpustet og så oven i er det varmt.

Samlede lige lidt kogler
Kim kan næste nå himlen

Der bor kun et par mere her. De kommer fra San Diego. Vi stødte på dem da vi skulle spise på den restaurant som ligger tæt på. Det er så også det eneste sted man kan spise heroppe......hehe Den ligger i gå afstand. Vi faldt i hyggelig snak. Det er altid hyggelidt at snakke med "lokale".
Vi spiste sammen og har nu siddet i dagligstuen, som der jo er når det er bed & breakfast, og sludret. Værtsparret er lige kommet hjem fra middag med venner. Det hele er ret så hyggeligt.
Solen er gået ned og er bulder bragende mørkt. Jeg skal IKKE uden for døren, det kunne jo være der stod en bamse derude, og ham vil jeg ikke hilse på.
Vi har fået et værelse der er ret så pusse-nusse agtgigt, men igen, her er så rart.

Meget amerikansk :-)

Vejret har været skønt og det lader til at det bliver det ved med. Så jeg ser meget frem til i morgen.



Vi håber i allesammen har det godt derhjemme. Nu vil vi gå til køjs. Alle døre og vinduer er forsvarligt lukket og låst, så bjørnen ikke kommer og tager mig.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar