Utah og et helt andet landskab

Vi sov lidt længe idag, klokken var 8 før vi vågnede. Det var nu fint nok, vi skulle ikke køre så langt idag. Vi fik badet, spist morgenmad og Kim fik tømt det "grå og sorte" vand af camperen. Vi tjekkede ud og kørte ned for at tanke vognen op. Og så var det ellers afgang fra Durango, Colorado.
Det var en smuk tur ud af byen.

Kursen var sat til Moab, Utah.

Jeg kom lige i tanke om, at jeg i går slet ikke fik nævnt, at der langs togstrækningen stod præriehunde med ret ryg og kiggede på toget, når det kørte forbi, værtinden fortalte at det gør de hver gang toget går forbi, det så ret sjovt ud.

Nå, på vej ud af Colorado var der nok at se på. En ting vi bed mærke i var bl.a. at hvor vi derhjemme har cykler stående uden foran huset, ja så er det altså en snescooter, eller to, som står uden for folks huse. Der falder meget sne her om vinteren.

Da vi nærmede os Utah's grænse, var det ligesom om at jorden vidste at vi skiftede stat. Jorden var lige pludselig helt rød. Underligt at de kan dyrke noget i den, men det så nu flot ud. Landskabet var helt fladt, til trods for at vi var i ca. 6500 fod. Det er noget at en højslette. Vejene var heldigvis rigtig gode her, så køreturen var god. Der kunne Californien og Arizona lære noget, for de er da skræmmende dårlige.

11.50 var klokken og vi passerede Utah skiltet.

Der gik ikke længe før vi kørte ind i Canyon Land. Røde klipper i fantastiske formationer skød op så langt øjet rakte.

Vi nåede til " Hole 'n the Rock. Udefra og ved første øjekast så det flot ud. Det er et hjem på 500 m2, som er sprængt ind i bjerget/klipperne af en dansker ved navn Christensen tilbage i 1940 og i 1952 flyttede de ind i "huset". Han dør dog i 1957.  Konen drev giftshoppen videre i 17 år efter han døde, hvorefter hun går samme vej. Han og konen ligger begravet i en hule i klippesiden. Det ejes idag af Hansen, som købte det i 2000.

Desværre synes vi det hele virkede totalt spoleret det hele. Der var en lille zoo og alt for meget krims krams som de ville sælge, så vi valgte ikke at betale for at komme ind og se det. Man måtte heller ikke fotografere, og jeg vil altså ha billeder med hjem af det som jeg ser.
Så vi kørte frem til campingpladsen. Her er den underlynme varmt, 102 F, 40 grader.

Vi kom på plads, for pokker da en udsigt vi har. Lidt efter fandt vi ud af at vi ville køre ned til byen for at fylde op med drikkevarer, vi drikker vildt meget vand og cola zero. Så afsted til supermarkedet.
Vi fik handlet, og kom hjem med drikkevarer og lidt delikatesser til aftensmaden, incl. En cheesecake....glæder mig til at smage den.

Vi fik også lige vasket 2 maskiner tøj, og det er jo nok tørt lige om lidt.
Klokken er 20.30 og det varer ikke længe før jeg skal ha' stegt noget kylling, så vi kan få noget i de slunkne maver.

Her halvanden time efter tøjet var lagt ud, lægger jeg det sammen og ind i skabet - det er jo herligt.
Klokken er 21.30 nu og der er spist og smagt på cheesecaken, den smagte lige efter bogen.

Man skal lige huske at løfte fødderne når man sidder derude på bænken, firbenene fiser frem og tilbage i en hulens fart, og de er pænt store. Men jeg synes altså det er et sjovt dyr.

Det er blevet bulder bragede mørkt, men her skal vi så ikke lige sidde og frygte for bjørne og mountain lions, her er ganske enkelt for varmt på dette tidspunkt. Men det er hyggeligt at sidde ude og man fryser jo ikke ligefrem.

Og her lige lidt mere guf for øjet.

I morgen køre vi "lige rundt om hjørnet" for at se Arches, jeg er ikke i tvivl om at det bliver noget af et syn, da vi allerede på vej ind i Moab så en enkelt en - fuldstændigt vidunderligt hvad naturen kan skabe.