Sidevisninger i alt

mandag den 16. juni 2014

Så er vi hjemme igen

Synes da lige jeg vil runde bloggen af.

Hjemturen var lang, det er sådan nogen jo altid, synes jeg.

Vi stod op kl. 6, da de i receptionen havde sagt at der ville være kø ved udtjekningen.
Så op og bade, og så pakke det sidste ned. Da jeg skulle til at låse kufferterne, kunne jeg ikke finde låsene. Hmmmm....hvor pokker havde jeg gjort af dem for 3 uger siden. Jeg kunne simpelthen ikke huske det. Så jeg tog den beslutning at de forblev ulåste, og krydsede fingre for at der ikke blev pillet ved dem.

Vi fik tjekket ud - og der var selvfølgelig ingen kø, så vi kunne ha' sovet en time mere. Hvilket vi godt kunne have brugt, for vi havde ikke sovet godt - det var nok ham der "antiklimaks" som drillede, plus tanken om at vi ikke måtte sove over os.

Vi købte 2 store lækre yoghurter med friske bær og 2 latté og satte os, for lige at spise inden vi tog shuttle bussen til lufthavnen.

Vi havde jo vejet kufferterne på hotellet, de var nu fyldt op + 1 kg. Men da den ene blev vejet på indtjekningsvægten, vejede den næste 5 kg. for meget.....UPS. Men "damen"  var flink og sagde shy......det siger vi ikke til nogen, men husk næste gang.... jaja, tusinde tak skal du have, det skal vi nok huske, og så blev den sendt afsted til flyet. Jeg var ellers enig med mig selv, at var der overvægt så var der overvægt og så måtte vi betale.


Oppe i transitten lullede vi lidt rundt. Der var fri wi-fi ( CPH, der kunne du lære lidt ), så Kim sad og læste nyheder mens jeg kiggede lidt i Duty free butikkerne. Så blev det bording tid, og vi gik til flyet.
Vi skulle jo flyve med Air Canada til Toronto. Afgang 11.50 - og der var take off til tiden.
Flyvetid 4 timer og 13 minutter.
Der var tisse koldt i flyveren, og vi bad om tæpper....næ nej, det havde de ikke, men vi kunne da købe et!
Dårlig stil, men vi frøs og købte sådan en lille pakke som lignede og kunne bruges som en pude, men der var tæppe, øjenmaske, ørepropper og nakkekrave med. Smart nok. Men synes jo at de bør have tæpper.



Fremme i Toronto til tiden. Man skulle godt nok gå langt, før man mødte nogle toiletter, og jeg var ikke i stand til at tænke klart - vandet stod helt oppe i øjnene...typisk mig! Man skulle igennem paskontrollen og videre frem før det lykkedes.

Det var en super flot lufthavn og meget dyr. Ved alle borde var der en Ipad, så man kunne sidder og surfe. Det var også der man fik info om flyene.

Jeg tjekkede lige vores billetter, her stod at der kun ville blive serveret morgenmad??? På en 7 timer og 35 minutter lang flyvetur. Underligt, men vi skyndte os at købe nogle sandwich. 2 sandwich, bananer og 2 colaer
192 kr. så var det da vist også betalt.

Boarding 19.20, take off 20.45, canadisk tid. Flyvetid 7 timer og 35 minutter. Og så var der selvfølgelig aftensmad alligevel og tæpper ! Nå, men pyt, vi spiste lidt og pakkede os ind i det ekstra tæppe. Der var heldigvis ikke nogen børn med, det var en meget stille flyvetur. Så vi fik sovet rigtig meget.

Ankomst til København 10.25 - on time. Det er dejligt når det hele bare klapper.
Vi fik vores kufferter med det samme, faktisk lå de på båndet da vi nået til det - hvilket vi aldrig har oplevet før i CPH.

Svigerinde Gitte holdt parat til at fragte os hjem.

Hjemme ventede Sabina og Dittemissen, vi fik pakket lidt ud og sat en vask over. Jeg kørte ned og handlede - helt rundt på gulvet. Men det havde jeg insisteret på at jeg selv ville.

Da jeg kom tilbage smed jeg hurtigt maden i køleskabet, i stuen sov Kim lystigt på sofaen, så jeg kastede mig ud på solvognen og BUM så sov jeg. Jeg tror vi sov et par timer.

Så var det spisetid og vi fik lavet mad - dejligt med en hakkedreng og nye kartofler. Til dessert danske jordbær. Så er alt godt.

Aftenen er gået med at tømme kufferter - hold da op vi har meget med hjem - der er muligvis ikke mere Nike træningstøj tilbage i USA.

Klokken er 23, og det ville nok være sundt at gå i seng, så vi kommer hurtigt ind i tiden herhjemme. I morgen har vi fri og onsdag starter hverdagen igen.

Nøj, hvor har det været 3 pragtfulde uger !!!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar