Arches - jeg er helt mundlam

Efter en langsom morgen, hvor vi vågnede op til at det var helt overskyet, fik vi gang i kroppen. Det blæste meget da vi stod op og der kom da lige 10 regndråber. Så begyndte det at lysne, og inden vi fik set os om, havde solen overtaget, ligeså havde varmen.

Vi fik pakket bilen og kørte mod Arches, det ligger kun 6,5 mile herfra, så ingen lang køretur.

Vi skulle betale 10 $ for at køre ind i Arches National Park.
Det gik opad af hårnålesving, men allerede i første sving begyndte scenariet - jeg kan kun sige at jeg blev mundlam, for hold da nu op hvor er det flot.

 

Vi kørte et stykke før vi holdet ind på en p-plads første gang. Vi måtte bare ud og kigge og skyde løs med kameraet.

Videre til det første sted hvor vi ville vandrer rundt. Window Arch. Det var en tur på små 2 km., hvor man gik rundt om "dobbelt buen", det er et lidt voldsomt terræn at gå i, men vi står heldigvis godt fast med vores støvler. De som mødte op i klip-klapperne havde ikke gode ods. Vi kravlede rundt på klipperne, og prøvede at komme så tæt på hullerne som muligt. Billederne må beskrive hvad det var vi oplevede, for jeg kan ikke beskrive det.

Det er Kim, den mørke mand i midten

Tilbage i camperen, smurte vi os lige noget mad og fik drukket mere vand.
Hver gang vi går afsted har vi over 2 liter vand med os, og det er drukket når vi er tilbage. Der skal bare drikkes helt vildt i dette klima.

Næste stop var en trail ( stisystem ), som i den grad ikke var for gangbesværede. Hold da nu op en trave og kravle tur. Der var 2,50 km. ud til Delicate Arch, en tur så absolut opad, ad stenene som nogle steder var blevet til sand og andre steder skulle man gå på de glatte stenflader. Helt vild fed oplevelse.

Det sidste stykke rundt om bjerget, var på en smal sti - jeg var ikke helt stolt, men jeg ville ud og se den kæmpe store bue.

Lige så snart man kom rundt var vinden meget kraftig, ikke noget som jeg påskønner, når jeg står så højt oppe. Men jeg må altså bare sige pyt! Det var hele traveriet, pusten og stønne værd.

Hvilket syn der mødte os - wauuuhhh siger jeg bare. Jeg kan vise nok så mange billeder, men jeg tror aldrig, at de kan gøre fyldest for hvad øjet så.
Vi kravlede ikke helt ud til buen, men blev på plateauet.

Ja ja, det er fru. Jakobsen som sniger sig langs væggen

 

Og det var dette syn vi var gået efter

Som man skal gå op, skal man også ned igen. Jeg sneg mig langs klippemuren, til vi kom fri af den smalle sti og blæsten. Og så var det barre det ene ben foran det andet og stemme imod på vej ned.

Jeg var helt "høj", da jeg kom ned af oplevelsen.

Skulle du komme til Utah, så må du altså ikke snyde dig selv for denne oplevelse!

Vi kørte ud i bunden af Arches, for lige at have "set det hele" - mon dog?
Her var også den ene flotte formation efter den anden.

Efter over 6 timer derude i dette vidunderlige landskab, kørte vi hjemad. Lige en tur forbi supermarkedet for at købe mad, og fylde køleskabet lidt til turen i morgen.

Tilbage på pladsen kaldte bruseren, det er vildt så støvet man bliver der ude i naturen - det hele knaser.