Sidevisninger i alt

søndag den 15. juni 2014

Sidste dag i Las Vegas og slut på 3 ugers skøn og vidunderlig ferie

Når man har været afsted så længe som vi har, og har oplevet så meget, så er det total antiklimaks når man når den sidste dag. Denne gang er ingen undtagelse.

Vi har brugt dagen ved poolen - vi har ikke lavet en pind, bare slappet af og ladet oplevelserne passere inde i hovedet, i håbet om at komme i tanke om alt det vi har oplevet. Jeg kan fortælle, at det kan man ikke.




















Der vil gå mange dage før det hele er fordøjet. Og det er her bloggen er super god og alle billederne også selvfølgelig. Jeg vil glæde mig til i ro og mag, at læse det hele igennem og se alle billederne, engang når vi er kommet hjem.

Lige nu har vi fået nok af Vegas, der er set det der skulle ses, og købt det som skulle købes. Det er lørdag aften og der er vildt gang i den i gader og hoteller. Jeg gider ikke mere larm og lys nu. Og jeg er træt at restaurationsmad.

Vi har pakket kufferterne og vejet dem. Og hvilken overraskelse. Jeg var helt sikker på, at der var en pæn overvægt, som vi jo så måtte betale os fra, men hallo......vi har ikke engang det man må have i vægt. Og tro mig, der ER blevet shoppet igennem.

Her til aften gik vi hen på hotellet Paris, vi ville se om det var lige så flot som Ceasars og Venetian. Men det synes vi ikke det var - i hvert tilfælde ikke inden i, jo selvfølgelig var det flot med Eiffeltårnet osv. men de to andre var flottere.


Så vi gik over på Ceasars Palace for at spise. Her kom vi ind på en sjov amerikansk restaurant. Her er portionerne så store at man deler, dvs. der havde været til 4 i vores portion. Sjovt koncept og der var stuvende fyldt og hver gang nogle gik, vupti så kom der nogle andre.

Vi gik lige en runde, for lige at fordøje maden, kiggede lidt på vinduer og vendte så snuden mod gaden.




Hjemme på hotellet gik vi lige i receptionen, for at tjekke op på, hvor lang tid det tager at tjekke ud.
Der vil også være kø til udtjekning.....så vi skal temmelig tidligt op, sådan ca. kl. 06. Det kommer til at blive en MEGET lang dag og tur hjem. Vi skal fra Las Vegas til Toronto og derfra videre til København. Afrejse søndag og ankomst i Danmark mandag.

Så er der kun at sige, at vi håber i har hygget jer med at læse med, det har været sjovt at skrive. Også selvom at det har været en kamp mod det totalt langsomme internet på campingpladserne.

Vi ses i Danmark.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar